169. 130819 SH 2.jpg
121. 130819 SH 2.jpg
024. 130819 SH 2.jpg
 

Det giver mening for mig at tage en pause, bevidst at "tjekke ud" og for en stund vende blikket ind. Derefter er der SÅ meget mere at give ud.

Jeg har nu mere end 9 års erfaring som yogalærer. Det har lært mig hvor forskellige vores kroppe er, men også hvor ens vi er i behovet for at finde et lille pusterum.

Jeg underviser ugentlige hold, privat 1:1, afholder retreats, efter uddannelse og workshops, og er lærer på vores “A YOGA STORY” uddannelse. Gennem mit arbejde som yogalærer møder jeg pragtfulde mennesker, der lige som jeg glædes over bevægelsen, dybden og stilheden i YOGA


Min bevæggrund for at vælge yoga på fuldtid var en for hektisk hverdag som designer i modebranchen og mor til 4 børn. Jeg manglede kontakten til mig selv og yoga blev en god ven at holde i hånden.

Jeg sagde mit dejlige job op og begyndte på Dansk Yogas læreruddannelse.

Uddannelsen førte mig til der hvor jeg er i dag, nemlig fuldtids Yogalærer og jeg elsker det.

Den yogaform jeg underviser i er til tider klassisk og rolig, og til andre tider dynamisk og styrkende. Du bliver guidet i stillingerne og gennem åndedræts øvelserne. Jeg sammensætter yoga øvelserne så det både er en fysisk træningsform og en måde at møde dig selv på.

Yoga handler om at stilne sindet. Igennem yoga lærer vi at lytte til kroppen og de signaler den giver os.

Uddannelse

  • Produktudvikler Teko Center Herning 1994-97

  • Certificeret Yogalærer hos Dansk Yoga 2010-12

  • Uddannet Restorativ Yogalærer 2017

Undervisning

  • Underviser hold på Blegbanken - Vejle

  • Underviser privat 1:1. Hjemme hos dig eller Blegbanken - Vejle

  • Uddannelseslærer på den 1 årige yogalærer uddannelse: “A Yoga Story” siden 2019

  • Underviser hos virksomheder eller i forbindelse med div arrangementer

  • Har undervist på Dansk Yogas læreruddannelse fra 2013 - 2019

Privat

  • Født: 8. juli 1973

  • Bor i Vejle. Gift med Allan og har sammen 4 børn.